Jeg har et eller andet med fugle. Både de vilde, de tamme og de mere eller mindre tæmmede.
Vi har haft høns i mange år, og de var både fantastisk kloge og samtidig så urtoligt dumme at de døde af det. Kun en dum høne flyver ud af hønsegården til en Dansk-Svensk gårdhund. Den høne var ikke høne ret længe efter.
Jeg er gift med en mand, der gerne kigger op i luften i timevis, på det der flyver forbi, og som tilmed ved, hvad det er. Selv er min viden mere på det jævne. Jeg kender de almindelige danske fugle, hvis de ellers vil sidde stille og være så tæt på, at jeg ikke skal bruge kikkert.
Jeg bliver lige betaget hver gang jeg ser eller hører gåsetrækket over vores sommerhus.
Mine fugle er derfor både lavet i alvor og i sjov. De dukker frem af metaltråd og i alvorligt mente acrylbilleder. Nogle frække nogen kommer snigende ind på kladdehæftets sider med tusser. Andre fører sig frem i akvarel . Nogle opstår i kedsomhed andre som noget planlagt. Nogle sjove frække, andre stilfulde og med lange dræbernæb. Og helt ærligt, så tror jeg ikke, jeg slipper af med dem. Et eller andet sted tror jeg tilmed, de er det nærmeste, jeg kommer selvportrætter. Med mine egne kommentarer skulle de, der kender mig, nok kunne nikke genkendende tíl flere af mine karakteristika.
Så kan man jo ellers tygge på den og gøre sig sine foretillinger.
En dejlig råge, der er ude at skridte rabatten af.